Side 36
Kong Skjold
Da Skjold var en lille dreng, kom han sejlende på et stort skib – helt alene. Det var guderne, der havde sendt ham, for der var ingen konge i danernes land. Skjolds børn blev kaldt skjold-ungerne. Danernes konger var skjold-unger, og derfor var de også gudernes efterkommere.
Skjold voksede op og blev både stærk og flot og dygtig. Engang, da han var en stor dreng, var han med på jagt. Han havde ikke selv våben, men fulgtes med de voksne. Pludselig, midt inde i skoven, blev han væk fra de andre. Han hørte noget bevæge sig og så en stor brun bjørn. Hvad skulle han gøre? Han rev sit bælte af og kastede det rundt om bjørnens forpoter. Han bandt dem sammen, så bjørnene ikke kunne røre sig. Lidt efter fandt de andre ham – og blev meget forbavsede over at se, at Skjold havde fanget en stor bjørn.
Skjold blev en god konge. Da han døde, lagde hans mænd ham på det samme skib, som han var kommet sejlende på, med mange gaver. De skubbede skibet fra land, og det sejlede langt ud på havet. Danerne så aldrig skibet igen.
