Side 44
”Sven Tveskæg løskøbes af danske kvinder", 1778. Statens Museum for Kunst.
Sven og jomsvikingerne
Da Sven blev konge, sejlede han mod syd for at lave en aftale med jomsvikingerne. De havde holdt med hans far, og Sven var ikke gode venner med dem. Han ankrede op uden for deres borg, Jomsborg. De sendte en robåd ud mod hans skib. ”Vi har en vigtig besked til kongen,”, råbte folkene i robåden. Sven bøjede sig ud over rælingen for at høre, hvad de sagde, og i samme øjeblik trak folkene ham ned i robåden og roede af alle deres kræfter ind mod land med kongen om bord. Sven var nu fange hos jomsvikingerne. De forlangte en kæmpestor løsesum af danerne for at frigive ham. Der blev lavet en stor indsamling. Alle danske kvinder, der havde smykker, gav dem til indsamlingen, og til sidst var der samlet så meget sølv sammen, at Sven blev frigivet.
Vognmagergade 11, 2. sal • DK-1148 • København K • Tlf: 43503030 • Email: [email protected] • CVR 76351910